Årets første stor lørdag blev afholdt med stor velsignelse og Guds nærvær i Odense med lovsang, prædiken, nadver og fælles spisning på kirketorvet. Efter aftensmaden holdt vi ligeledes en ekstraordinær generalforsamling, hvor paragraf 10 i vedtægterne blev diskuteret, forbedret og ændret!

 

 IMG 1744

 

Referat fra lørdag den 04. februar 2017 ekstraordinær generalforsamling i Odense

 

Stemmeret på generalforsamlingen har alle medlemmer, der er fyldt 18 år, og som har betalt bidrag.

Beslutningen træffes ved alm. flertal af de fremmødte og stemmeberettigede.

Ændringer af vedtægterne forudsætter 2/3 flertal på generalforsamlingen.

  

IMG 1764

  

Dagsorden:

1. Valg af dirigent. Som dirigent blev enstemmigt valgt præst Erik Ransby

2. Valg af referent. Som referent blev enstemmigt valgt Grethe Skree

Der blev konstateret, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt, nemlig 4 uger forinden, samt indkaldt / orienteret på hjemmesiden og i Nyhedsbrevet.

Der var fra de fremmødte ingen indvendinger.

3. Forslag til ændring af den pågældende passus i vedtægterne § 10, som lyder:
”Bestyrelsen består af 5 medlemmer inkl. valgmenighedspræsten, som er født medlem.” 

 Bestemmelsen ønskes ændret til: 
”Bestyrelsen består af mindst 3 medlemmer, højst 5 medlemmer. Valgmenighedspræsten er født medlem.”

Ændringsforslaget begrundes i et ønsket om større fleksibilitet.

Kommentar fra forsamlingen:

Er der dækning i lovgivningen? Svaret er ja. 

Ændringsforslaget er sket i samråd med biskop Tine Lindhardt, stiftskontorchef Asger Gewecke og vores juridisk rådgiver Kristine Garde.  

Der er næste gang valg til bestyrelsen ved Sommerstævnet i år juli mdr.

Afstemningens resultat blev:


For: Imod:
22 stemmer 1 stemme

Forslaget / vedtægtsændringen blev vedtaget.

4. Eventuelt

Intet at bemærke.

Referent
Grethe Skree

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere