• 1
  • 2

Persisk religion

Persisk religion

Zarathustrisme blev grundlagt af Zarathustra eller Zoroaster (?)

 

Zarathustra eller Zoroaster (?) (græsk), er persernes store lovgiver og stifteren af en religion, der endnu eksisterer og kaldes magernes eller persernes religion, mazdæisme, ilddyrkelse, soltilbedelse eller zoroastrianismen. Den er ret udbredt i Indi-en, hvor dens tilhængere kaldes parsere.

 

Det er egentlig et fællesnavn, der betyder "guldstjernen", og der henvises til en række vismænd (14 i alt), men i almindelighed er det den sidste, den guddommelige Zarathustra, der menes. Hvornår han levede, vides ikke med bestemthed.

 

Forskerne er meget uenige. Nogle siger 6-800 år f.Kr. – andre ca. 3.000 år f.Kr. Aristoteles sagde 6.000 år før Platons tid. Denne religions hellige bøger er samlet under titlen Zend Avesta, og deres esoteriske grundlag er det samme som alle de andre store religioners.

 

Zarathustras religion var strengt monoteistisk, som vi kender det fra kristendommen og fra jødedommen. Der var altså kun een gud - Visdommens Herre. Visdommen gik ud på at skelne nøje mellem sandhed og løgn. Alt det gode henhører under Sandheden, alt det onde under Løgnen. Sandhed og løgn blev styret af Visdommens Herre i skikkelse af to ånder, som var tvillinger, den hellige ånd, som styrede sandheden, og den onde ånd, som var den hellige ånds tvilling, men som altså havde valgt løgnen. Da disse to ånder ganske frit havde valgt mellem sandhed og løgn, var det nu menneskets opgave at træffe det samme valg. Ved et menneskes død ville dets sjæl blive dømt ved Sondringens Bro. Havde man fulgt sandhedens vej, ville man slippe over broen og blive lukket ind i Paradis, men havde man fulgt løgnen, ville man ikke slippe over, men i stedet falde i helvedes afgrund. Ved tidernes ende ville alt ondt gå til grunde i et voldsomt inferno af ild og smeltet metal.

 

Zarathustras religion var i og for sig meget enkel i sin opbygning. Rent indholdsmæssigt byggede den jo på et modsætningspar, som alle og enhver umiddelbart kunne forstå, forskellen mellem sandhed og løgn. Mytologisk set var der heller ikke så meget at holde styr på. Der var een gud, Visdommens Herre, og to ånder eller verdensmagter, en god og en ond. Disse ånder havde vistnok allerede fra starten hver en række hjælpeånder, men det er stadigvæk meget overskueligt og let fatteligt. Det var givetvis denne enkelhed, der gjorde, at den oldpersiske religion på den ene side ikke synes at have haft den helt store udbredelse. Livet er nok for kompliceret til at lade sig presse ind i Zarathustras meget enkle skema. Men på den anden side var det jo så heller ikke svært at kombinere denne religion med andre. En overgud, to modsatte verdensmagter og en skelnen mellem sandhed og løgn. Det kan jo passe hvor som helst. Og denne oldpersiske religion fik da også i den forstand en vældig udbredelse, at den kom til at øve en vældig indflydelse på en lang række andre religioner. Man mener således, at den indiske hinduisme er resultatet af en sammensmeltning af Zarathustras lære og den oprindelige indiske religion, som den mødte under en persisk invasion af det nordlige Indien. Ordet hindu er persisk og betyder ganske enkelt Indien.

 

KentaturNet

Church of Love

 
Menigheden
 

Valgmenigheden Church of  Love begyndte som missionsbevægelse i 1997, og blev i 2014 omdannet til valgmenighed. Kirkens formål er at missionere blandt muslimer og andre søgende, og etablere/styrke et tillidsfuldt menighedsfællesskab for mennesker i alle aldre og livssituationer.

Menigheden består af mange nationaliteter. Fælles for dem alle er det kristne menneskesyn, og ønsket om at være en del af et kirkeligt fællesskab.

I fællesskabet samles menigheden om et liv i Gud og for Gud, og med frimodighed til at være sig selv og bruge sig selv med de evner og ressourser, Gud har givet den enkelte.

Valgmenigheden Church of  Love har etableret sig i Vissenbjerg december 2017, og har menigheder i flere storbyer i Danmark.

 

Mission

 
10799412 10205022161331499 1370905874 n
 
Da missionsbefalingen er lige så vigtig og dermed gældende i dag, som den var for over 2000 år siden, arbejder valgmenigheden Church of Love helt målrettet for en kristelig integration iblandt nydanskere ved at fortælle dem om "livets ord", så de kan tage imod Jesus Kristus som deres personlige frelser.
 
Vi tror også, at mission og sendelse er begrundet i Guds eget treenige væsen, i faderens opsøgende kærlighed over for verden gennem Kristi komme og ved Åndens udgydelse (Missio Dei). Derfor er mission et udtryk for, at Gud elsker sin skabning og ønsker at forenes med den. Kirkens karakter af at være sendt til verden skal derfor forme og gennemstrømme Kirken og den kristne forsamling i alt det, den og de er og gør.
 
Eftersom menighederne i valgmenigheden Church of Love hovedsageligt består af konvertitter, er det os mere nærliggende i første omgang at sætte fokus og kræfterne på mission blandt muslimer, det vil sige folk fra Mellemøsten og øvrige muslimske lande. Men dette har ikke udelukket os af missionen blandt andre nationaliteter samt etniske danskere.

Vores værdier

 
453731751 low
 

Vi har i de senere år oplevet, at de kristne værdier i Danmark er kommet under pres. Church of Love ser det derfor som sin opgave, at formidle disse værdier til især nydanskere, som kommer fra lande, hvor værdier som tolerence og lighed har dårlige vilkår.

Tolerence betyder meget for Church of Love. Church of Love tolererer alle uanset etnicitet, køn, religion osv. Selvom vore fokusområde er nydanskere med en muslimsk baggrund, er ALLE velkomne i kirkens fællesskab. Dette er også noget vi bekræfter i trosbekendelsen, når vi siger ”almindelige kirke”, som betyder en kirke, der er universel og dermed for alle.

Lighed handler om, at vi har lige rettigheder i samfundet og skal ikke afgøres efter hvilken tro, race, materielle rigdomme man har osv. Dette har også sin rod i kristendommen, hvor Jesus ikke vurderede mennesker på baggrund af deres materielle success, fordi vi alle er skabte af Gud.

 

Facebook

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere