Kristendommens historie og udbredelse

 Kristendommens historie og udbredelse

Kristendom er en samlingsbetegnelse for den tro som baserer sig på Jesus Kristus som Guds søn og har både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente som hellige skrifter (Biblen).

 Ordet CHRISTOS ("Kristus") er græsk for messias og betyder "den salvede" eller "frelseren". I århundrederne op til vor tidsregnings begyndelse ventede mange jøder på en frelser, en messias. De, der troede på, at den historiske person Jesus var den ventede Messias (Kristus) og Guds søn, der kom til jorden for at frelse dem gennem sit virke, sin død og genopstandelse, blev kaldt kristne.

 

Den ser ud til at have vundet sin første tilhænger blandt de undertrykte i samfundet (håndværkere, slaver og kvinder), selv om også aristokratiet tidligt var repræsenteret. Til trods for en serie forfølgelser af varierende omfang fra den romerske statsmagts side voksede kristendommen sig ganske stærk indenfor Romerriget - især i Lilleasien og Egypten. Konstantin den Store (kejser 306-338) anerkendte kristendommen og gav den en privilegeret stilling i det romerske imperium. 

 

Efterhånden fik biskopperne i særlig vigtige byer overhøjhed over de andre med titel af patriark: biskoppen af Rom, Konstantinopel, Antiokia, Jerusalem og Alexandra. Den der havde størst prestige af disse var biskoppen af Rom, der var de vestlige landes patriark eller pave.

 

De tre største grene indenfor kristendom er protestanter (som i Danmark), katolikker og ortodokse (mest i de østlige lande). Derudover findes der en lang række mindre grene indenfor kristendom. 

Ifølge et estimat fra 1993, så er kristendom den tro, der dyrkes af flest mennesker, nemlig 2,1 milliarder, heraf er der 1 milliard katolikker, 500 millioner protestanter, 240 millioner ortodokse og 275 millioner i andre grene. Til sammenligning er der 1,1 milliarder, der dyrker islam og 1,05 milliarder der dyrker hinduisme. 

Uden for Europa er kristendommen især udbredt der, hvor europæiske sprog er dominerende (Nord- og Sydamerika, samt Australien).

 

Både den katolske og den ortodokse kirke fører deres udspring tilbage til den første generation af kristne - især Jesus disciple. De to kirker blev adskilt i 1054 pga. uoverensstemmelser mellem Paven i Rom og Patriarken af Konstantinopel.

 

De protestantiske kirker opstod som følge af en reformbevægelse indenfor den vestlige kirke i 1500-tallet. Reformatorerne Martin Luther, Huldrich Zwingli og Jean Calvin kritiserede de katolske institutioner, kirken, pave - og præstedømmet, for at have tiltaget sig en uretmæssig stor betydning som de eneste formidler af nåden, som et nødvendigt forbindelsesled mellem det enkelte menneske og Gud. Nu skulle Bibelen og et mere direkte forhold mellem det enkelte menneske og Gud sættes i højsædet. 

 

Bibelen er i dag oversat til mere end 1700 sprog, og man regner med, at der er grupper af kristne repræsenteret i alle verdens ca. 223 nationer. Der er mere end 25.000 kristne kirker af forskellig observans, og flertallet af kristne bor i dag i den tredje verden.

 

 

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere