Jødedommens historie og udbredelse

Jødedommens historie begynder med Moses, som levede noget mellem 1550-1200 f.Kr.

 

Jødernes historie begynder med Abraham, som levede et eller andet mellem 2000-1550 f.Kr. og

Jødedommens historie begynder med Moses, som levede noget mellem 1550-1200 f.Kr.

 

Den klassiske jødedom udformedes historisk set i perioden mellem 200 f.v.t og 200 e.v.t. med historisk og religiøst centrum omkring templet i Jerusalem. Forud herfor lå årtusinders religionshistorisk udvikling, som det er meget vanskeligt at rekonstruere. Det skyldes, at vores hovedkilde, Det gamle Testamente, der ganske vist rummer meget gammelt stof, også er præget af det jødiske folks senere historie og religiøse fortællinger/lære.

 

Netop det jødiske folks historie spiller en central rolle i jødedommens forestillinger og praksis. Milepæle i historien er de gentagne ødelæggelser af templet, det jødiske folks eksilering fra Jerusalem og templet, dels under fangenskabet i Babylon i det 6. årh. f.v.t. og dels under den spredning (diaspora) af jøderne og jødedommen væk fra Jerusalem og Israel, der var en følge af templets ødelæggelse i år 70 e.v.t. Også det jødiske folks historie efter spredningen væk fra Israel og Jerusalem i de første århundreder e.v.t. har spillet en betydelig rolle for jødedommen. Forfølgelser og fordrivelser, kulminerende med Nazi-Tysklands udryddelse af ca. 6 mill. jøder under 2. Verdenskrig, har sammen med den almindelige historiske udvikling sat sig dybe spor i den moderne jødedom både i og uden for Israel.

 

Jødedommen i dag er så lidt som nogen anden religion en nøje afgrænset enhed. I modsætning til de andre såkaldte verdensreligioner er jødedommen dog aldrig blevet opsplittet i egentlige sekter. Det, der adskiller de forskellige grupperinger inden for jødedommen, er ikke forskelle i trosindhold, men kulturel baggrund og graden af overholdelse af de religiøse bud og forbud.

 

Kulturelt set skelner man oftest mellem en sydeuropæisk (sefardisk) og østeuropæisk (azkenasisk) form for jødedom. Det største antal jøder findes i USA og Israel, men jødedommen er også repræsenteret i Vest- og Østeuropa, i Nord - Syd og Østafrika, i Canada og enkelte steder i Asien (Indien, Japan og Kina) samt i Australien.

 

Når det gælder graden af eller formen for overholdelse af den traditionelle og foreskrevne praksis, plejer man at skelne imellem tre menighedstyper: de ortodokse , de reformte og de konservative. De afgørende forskelle mellem de ortodokse og de reformerte menigheder er, at de ortodokse konsekvent fastholder hebraisk som det sprog bønnerne fremsiges på, at kønnene holdes adskilt i syangogen, og at man ikke tillader musik på sabbaten eller orgelspil i synagogen. De konservative menigheder placerer sig et sted imellem de to andre.

 

Man regner med, at jødedommen idag tæller ca. 17.5 millioner mennesker. Normalt definerer jødedommen en jøde som en person, der er født af en jødisk mor, og de 17.5 millioner er baseret på denne definition. Hertil kommer så et antal konvertitter (omvendte), men da jødedommen ikke er en missionerende religion, er deres tal ikke stort.

 

I lighed med f.eks. mange kristne og muslimer lever mange jøder både i Israel og i diaspora et liv uden konkret jødisk-religiøst engagement; men ofte med en kulturel og historisk identifikation med det jødiske folk.

 

I de fleste lande er den jødiske befolkning ganske lille (i Japan kun 700, i Kina under 100). Kun i USA, Canada, Rusland, Ukraine, Frankrig og Israel kan jødedommen betragtes som en betydningsfuld kulturel og til dels politisk faktor, og det er kun i Israel, at jøderne udgør en majoritet.

 

Der har levet jøder i Danmark i næsten 400 år og Mosaisk Troessamfund er et af de ældste af de anerkendte trossamfund. Mange af de nulevende jøder er flygtninge fra Østeuropa eller efterkommere til dem. Idag er der talmæssigt flere jøder i Danmark end nogensinde, men den procentvise andel af jøder i befolkningen er dalende.

 

Af de ca. 7000 jøder, der lever i Danmark, er det langt fra alle, der identificerer sig med jødedommen i religiøs forstand. Den dominerende jødiske menighed i Danmark, Det Mosaiske Troessamfund, tæller ca. 3.200 medlemmer (børn inkl.), mens en langt mindre og mere ortodoks gruppering, Machsike Hadas ("Dem, der holder fast ved religionen"), der opstod som et resultat af interne stridigheder i begyndelsen af dette århundrede, omfatter ca. 100 individer. Machsike Hadas, hvis medlemmer som regel samtidig er medlemmer af Mosaisk Troessamfund, er hjemsted for en rabbinerskole kaldet Kollel ("helhed" eller "samling"). Herudover findes der også en lille gruppe, Chabat, der arbejder med "indre mission" blandt jøder.

 

 

NetSpirit

Church of Love

 
Menigheden
 

Valgmenigheden Church of  Love begyndte som missionsbevægelse i 1997, og blev i 2014 omdannet til valgmenighed. Kirkens formål er at missionere blandt muslimer og andre søgende, og etablere/styrke et tillidsfuldt menighedsfællesskab for mennesker i alle aldre og livssituationer.

Menigheden består af mange nationaliteter. Fælles for dem alle er det kristne menneskesyn, og ønsket om at være en del af et kirkeligt fællesskab.

I fællesskabet samles menigheden om et liv i Gud og for Gud, og med frimodighed til at være sig selv og bruge sig selv med de evner og ressourser, Gud har givet den enkelte.

Valgmenigheden Church of  Love har etableret sig i Vissenbjerg december 2017, og har menigheder i flere storbyer i Danmark.

 

Mission

 
10799412 10205022161331499 1370905874 n
 
Da missionsbefalingen er lige så vigtig og dermed gældende i dag, som den var for over 2000 år siden, arbejder valgmenigheden Church of Love helt målrettet for en kristelig integration iblandt nydanskere ved at fortælle dem om "livets ord", så de kan tage imod Jesus Kristus som deres personlige frelser.
 
Vi tror også, at mission og sendelse er begrundet i Guds eget treenige væsen, i faderens opsøgende kærlighed over for verden gennem Kristi komme og ved Åndens udgydelse (Missio Dei). Derfor er mission et udtryk for, at Gud elsker sin skabning og ønsker at forenes med den. Kirkens karakter af at være sendt til verden skal derfor forme og gennemstrømme Kirken og den kristne forsamling i alt det, den og de er og gør.
 
Eftersom menighederne i valgmenigheden Church of Love hovedsageligt består af konvertitter, er det os mere nærliggende i første omgang at sætte fokus og kræfterne på mission blandt muslimer, det vil sige folk fra Mellemøsten og øvrige muslimske lande. Men dette har ikke udelukket os af missionen blandt andre nationaliteter samt etniske danskere.

Vores værdier

 
453731751 low
 

Vi har i de senere år oplevet, at de kristne værdier i Danmark er kommet under pres. Church of Love ser det derfor som sin opgave, at formidle disse værdier til især nydanskere, som kommer fra lande, hvor værdier som tolerence og lighed har dårlige vilkår.

Tolerence betyder meget for Church of Love. Church of Love tolererer alle uanset etnicitet, køn, religion osv. Selvom vore fokusområde er nydanskere med en muslimsk baggrund, er ALLE velkomne i kirkens fællesskab. Dette er også noget vi bekræfter i trosbekendelsen, når vi siger ”almindelige kirke”, som betyder en kirke, der er universel og dermed for alle.

Lighed handler om, at vi har lige rettigheder i samfundet og skal ikke afgøres efter hvilken tro, race, materielle rigdomme man har osv. Dette har også sin rod i kristendommen, hvor Jesus ikke vurderede mennesker på baggrund af deres materielle success, fordi vi alle er skabte af Gud.

 

Facebook

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere