Jødedommens historie og udbredelse

Jødedommens historie begynder med Moses, som levede noget mellem 1550-1200 f.Kr.

 

Jødernes historie begynder med Abraham, som levede et eller andet mellem 2000-1550 f.Kr. og

Jødedommens historie begynder med Moses, som levede noget mellem 1550-1200 f.Kr.

 

Den klassiske jødedom udformedes historisk set i perioden mellem 200 f.v.t og 200 e.v.t. med historisk og religiøst centrum omkring templet i Jerusalem. Forud herfor lå årtusinders religionshistorisk udvikling, som det er meget vanskeligt at rekonstruere. Det skyldes, at vores hovedkilde, Det gamle Testamente, der ganske vist rummer meget gammelt stof, også er præget af det jødiske folks senere historie og religiøse fortællinger/lære.

 

Netop det jødiske folks historie spiller en central rolle i jødedommens forestillinger og praksis. Milepæle i historien er de gentagne ødelæggelser af templet, det jødiske folks eksilering fra Jerusalem og templet, dels under fangenskabet i Babylon i det 6. årh. f.v.t. og dels under den spredning (diaspora) af jøderne og jødedommen væk fra Jerusalem og Israel, der var en følge af templets ødelæggelse i år 70 e.v.t. Også det jødiske folks historie efter spredningen væk fra Israel og Jerusalem i de første århundreder e.v.t. har spillet en betydelig rolle for jødedommen. Forfølgelser og fordrivelser, kulminerende med Nazi-Tysklands udryddelse af ca. 6 mill. jøder under 2. Verdenskrig, har sammen med den almindelige historiske udvikling sat sig dybe spor i den moderne jødedom både i og uden for Israel.

 

Jødedommen i dag er så lidt som nogen anden religion en nøje afgrænset enhed. I modsætning til de andre såkaldte verdensreligioner er jødedommen dog aldrig blevet opsplittet i egentlige sekter. Det, der adskiller de forskellige grupperinger inden for jødedommen, er ikke forskelle i trosindhold, men kulturel baggrund og graden af overholdelse af de religiøse bud og forbud.

 

Kulturelt set skelner man oftest mellem en sydeuropæisk (sefardisk) og østeuropæisk (azkenasisk) form for jødedom. Det største antal jøder findes i USA og Israel, men jødedommen er også repræsenteret i Vest- og Østeuropa, i Nord - Syd og Østafrika, i Canada og enkelte steder i Asien (Indien, Japan og Kina) samt i Australien.

 

Når det gælder graden af eller formen for overholdelse af den traditionelle og foreskrevne praksis, plejer man at skelne imellem tre menighedstyper: de ortodokse , de reformte og de konservative. De afgørende forskelle mellem de ortodokse og de reformerte menigheder er, at de ortodokse konsekvent fastholder hebraisk som det sprog bønnerne fremsiges på, at kønnene holdes adskilt i syangogen, og at man ikke tillader musik på sabbaten eller orgelspil i synagogen. De konservative menigheder placerer sig et sted imellem de to andre.

 

Man regner med, at jødedommen idag tæller ca. 17.5 millioner mennesker. Normalt definerer jødedommen en jøde som en person, der er født af en jødisk mor, og de 17.5 millioner er baseret på denne definition. Hertil kommer så et antal konvertitter (omvendte), men da jødedommen ikke er en missionerende religion, er deres tal ikke stort.

 

I lighed med f.eks. mange kristne og muslimer lever mange jøder både i Israel og i diaspora et liv uden konkret jødisk-religiøst engagement; men ofte med en kulturel og historisk identifikation med det jødiske folk.

 

I de fleste lande er den jødiske befolkning ganske lille (i Japan kun 700, i Kina under 100). Kun i USA, Canada, Rusland, Ukraine, Frankrig og Israel kan jødedommen betragtes som en betydningsfuld kulturel og til dels politisk faktor, og det er kun i Israel, at jøderne udgør en majoritet.

 

Der har levet jøder i Danmark i næsten 400 år og Mosaisk Troessamfund er et af de ældste af de anerkendte trossamfund. Mange af de nulevende jøder er flygtninge fra Østeuropa eller efterkommere til dem. Idag er der talmæssigt flere jøder i Danmark end nogensinde, men den procentvise andel af jøder i befolkningen er dalende.

 

Af de ca. 7000 jøder, der lever i Danmark, er det langt fra alle, der identificerer sig med jødedommen i religiøs forstand. Den dominerende jødiske menighed i Danmark, Det Mosaiske Troessamfund, tæller ca. 3.200 medlemmer (børn inkl.), mens en langt mindre og mere ortodoks gruppering, Machsike Hadas ("Dem, der holder fast ved religionen"), der opstod som et resultat af interne stridigheder i begyndelsen af dette århundrede, omfatter ca. 100 individer. Machsike Hadas, hvis medlemmer som regel samtidig er medlemmer af Mosaisk Troessamfund, er hjemsted for en rabbinerskole kaldet Kollel ("helhed" eller "samling"). Herudover findes der også en lille gruppe, Chabat, der arbejder med "indre mission" blandt jøder.

 

 

NetSpirit

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere