Fester og overgangsritualer

Den jødiske kalender begynder efter traditionen med verdens skabelse.

 

Den jødiske kalender begynder efter traditionen med verdens skabelse. 1998/1999 svarer således til det jødiske år 5759. Mens jøder i hverdagen orienterer sig efter den gregorianske kalender, er den religiøse cyklus og ikke mindst de kalendariske fester, som er omtalt nedenfor, styret af den religiøse kalender.

 

Den jødiske måned følger månens faser; det betyder , at 12 måneder kun tæller 354 dage. For at bevare festerne i sammenhæng med de årstider de er knyttet til, har det jødiske år derfor ofte en 13. måned tilføjet. Datoerne begynder om aftenen ved solnedgang, og tiderne for de daglige gudstjenester fastlægges året igennem ud fra årstiden. De jødiske fester og helligdage er præget af de centrale begivenheder i det jødiske folks hellige historie og af den agerbrugscyklus, der var den givne i det klassiske Israel.

 

 

Sabbat

Den vigtigste helligdag er sabbaten (shabat ), som fejres hver fredag-lørdag fra solnedgang til solnedgang. Sabbaten, hviledagen som samler hele familien, er påbudt bl.a. i De ti Bud og forbindes til Det gamle Testamentes skabelsesmyte, som fortæller, at Gud skabte verden på seks dage og hvilede på den syvende. På ugens syvende dag hviler mennesker og husdyr, intet må skabes eller påbegyndes, og der må ikke arbejdes. Sabbatens hellighed står stærkt i den rabbinske tradition: Hvis alle jøder bare to på hinanden følgende gange helligholder sabbaten, hedder det, vil Messias komme.

 

 

Rosh Hashana

Rosh Hashana ( "årets hoved") er en bodsfest, hvor man søger forsoning med sine medmennesker. Festen er tillige en fejring af det jødiske nytår, og året indvies ved at man spiser æbler med honning, idet man beder om, at året der kommer må blive "sødt og godt".

 

 

Yom Kippur

Forsoningsdagen (Yom Kippur ), hvor mennesket "renser sig overfor Gud"., er er helliget faste, bøn og bod. Festen er kulminationen på bodsdagene, den 10. dag i året. Yom Kippur er teologisk set den mest betydningsfulde enkeltstående helligdag.

 

 

Pesach

Den religiøst set måske vigtigste fest er påske-festen ,pesach,. Mens kristne fejrer påske til minde om Jesu død, korsfæstelse og genopstandelse,der ifølge Det ny Testamente fandt sted netop under den jødiske påskefest i Jerusalem for ca. 2000 år siden, fejrer jøder påske til minde om udfrielsen fra slaveriet i Ægypten. Påske-festen kaldes også "De usyrede brøds fest" , fordi usyret brød spiller en central rolle både før og under festen. Huset renses omhyggeligt for alt syret og alt husgeråd, der har været i berøring med syrede fødevarer, skiftes ud med et særligt pesach-service. I det centrale rituelle måltid (Seder ), der holdes på festens første aften, er det usyrede brød det vigtigste af de mange symbolske retter.

 

 

Shavuot

Shavuot ("Ugefesten") er en af de såkaldte valfartsfester, hvor man i gammel tid drog til Jerusalem for at fejre festen ved templet. Idag, hvor templet ikke længere findes, er pilgrimsaspektet nedtonet. I stedet fokuseres på de historiske begivenheder, der forbinder festen med det jødiske folks historie samt på de aspekter, der er knyttet til årstiderne og frugtbarheden. Shavuot markerer hvedehøstens begyndelse og den rituelle valfart til templet i Jerusalem, hvor man bragte førstegrødeoffer af høsten. Samtidig henviser festen til begivenhederne forud for modtagelsen af Loven på Sinai bjerget: Moses befalede folket at forberede sig ved at hellige sig og iføre sig rene klæder, og fromme jøder benytter ikke sjældent natten efter aftenens festmåltid til at helliggøre sig ved studier i Torah og Talmud. Synagogerne pyntes med årstidens blomster og grene, også et minde om en legende, der fortæller, at Sinai-ørkenen begyndte at blomstre til ære for åbenbaringen af Loven.

 

 

Chanukkah

Chanukkah er en meget populær fest. Den Skal minde en om under, der ifølge traditionen fandt sted, da præsterne rensede templet, efter at det i 164 f.v.t. var blevet vanhelliget og plyndret af grækerne. Da præsterne havde renset templet, fandt de lige netop olie til , at den "evige lampe" kunne brænde én dag, - og frisk olie kunne de ikke skaffe. Men underet indtraf: olien holdt i otte dage, så man havde tid til skaffe noget mere. Festen fejres ved at man i hjemmene og synagogen hver aften i otte dage med den ekstra "niende arm" tænder et lys i den ottearmede lysestage og fremsiger lovsigelser. Chanukkah er en familiefest, hvor man hygger sig bl.a. med spil, og hvor der ofte gives gaver. Festen, der ligger i december, fejres også hyppigt i de jødiske foreninger med lystænding, underholdning m.v.

 

 

Fødsel

Omskæring af drengebørn på ottendedagen efter fødslen er en helt central rite. Omskæring er pagtstegnet, som forbinder drengebarnet til Abrahams slægt, det jødiske folk - og til Gud. Selve omskærngen foretages af en særlig uddannet lægmand og fejres som en stor glædesfest. I Danmark er der nu om dage krav om, at en læge overværer indgrebet, der som regel finder sted efter hjemkomsten fra hospitalet.

 

 

Pubertet

Ved pubertetens indtrædelse gennemføres Bar-Mitzva - ritualet for drenge og Bat-Mitzva for piger. For drengenes vedkommende finder ritualet sted i den uge de fylder 13, for pigernes i den uge de fylder 12. Drengenes ritual gør dem til fuldgyldige medlemmer af menigheden med ret til at læse op af Torah'en (hvilket netop sker under ritualet). Pigernes ritual er mindre iøjnefaldende, men er på samme måde som drengenes et udtryk for, at de nu bliver personligt ansvarlige overfor Loven.

 

 

Vielse/Ægteskab

Slægten og familien spiller den dag i dag en central rolle i såvel de jødiske forestillinger som i den konkrete levevis. Ved bryllupsritualet i synagogen forenes parret under en baldakin (hruppah ), som opstilles i synagogen. Parret vies på grundlag af de samme gammeltestamentlige tekster, som bruges i den kristne kirke. Vielsen kan i princippet ophæves igen i henhold til særlige religiøse kontrakter, som kan udarbejdes af parterne og rabbineren, dvs. den jødiske religiøse specialist og lovkyndige, der forestår gudstjenester og bestyrer menighedens liv.

 

 

Død/begravelse

Jødisk lov kræver, at liget begraves hurtigst muligt. Begravelse er det mest almindelige, for principielt er jødedommen imod, at jøder kremeres, men det kan forekomme.

 

 

Forskrifter

Det jødiske, religiøse liv er stærkt ritualiseret. Særlig markant - og for en stor del meget lig de islamiske - er forordningerne vedrørende rene/tilladte (kosher ) og urene/forbudte (trefa ) fødevarer, deres tilberedelse og opbevaring. Jøder spiser ikke svinekød, skaldyr eller vildt, og et kosher-køkken skal have to afdelinger og to sæt service:Ét til mælk og ét til kød, for disse fødeemner må ikke blandes i husholdningen eller i maven.

 

Det tilladte kød skal som i islam være slagtet rituelt ved den såkaldte schächtning , og der gælder også særlige regler for fisk og fjerkræ.

 

Renhed og rituel renselse, f.eks. renselser inden store helligdage og efter menstruation, er her som også i islam og andre religioner en integreret del af religionen og den religiøse jødes dagligdag. Både Mosaisk Troessamfund og Machsike Hadas-menigheden i Ole Suhrsgade råder over et rituelt badeanlæg ( mikve ), især beregnet for kvindernes rituelle renselser.

 

Med hensyn til klædedragt er der især særlige forskrifter for de rituelle stykker klæde, der skal bruges i forbindelse med gudstjeneste både i hjemmet og i synagogen. Derudover har ortodokse jøder også nogle særlige bederemme, der anlægges efter et bestemt mønster om armene og panden i forbindelse med bøn. En lille boks, der indeholder tekster fra Torahen sidder fast på bederemmene. Teksterne omtaler forskrifter om at Guds ord skal bindes til hoved og hånd, dvs. både til tanken og handlingen.

 

 

NetSpirit

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere