Kulten

Oprindelig var jødedommens hjerte templet i Jerusalem, hvor man først og fremmest ofrede til Gud.

 

Oprindelig var jødedommens hjerte templet i Jerusalem, hvor man først og fremmest ofrede til Gud. Templet blev imidlertid ødelagt flere gange, og hverken for de eksilerede i Babylon eller for jøder i diaspora efter det 2. tempels ødelæggelse år 70 e.v.t var det muligt at dyrke Gud på samme måde som før. På bl.a. denne baggrund opstod synagoge - institutionen (på hebraisk bet ha-knesset "forsamlingshus" eller bet ha-tefilah "bedehus").

 

I synagogen, hvor de hellige skrifter, Torah-rullerne, opbevares, som regel rigt besmykkede og i et særligt skab på en væg, der vender mod Jerusalem, foregår de gudstjenstlige handlinger, og som en del af disse forkyndes og læres Læren, Torah. Håndteringen, studiet og oplæsningen af Torah, der på rituel og højtidelig vis hentes frem og lægges på en særlig pult på en forhøjning foran Torahskabet, er sammen med fremsigelse af traditionelle bønner, salmesang og prædiken de væsentligste bestanddele i kulten. Ofre finder ikke sted, idet ofre ifølge Læren og Loven kun må finde sted i templet, dvs. når templet en gang i fremtiden med Guds hjælp er blevet genopbygget.

 

Når man besøger synagogen på helligdage, har man som regel fint tøj på. Under besøg i synagogen er det obligatorisk for mændene at bære hat eller have en lille kalot (kippah ) på hovedet. Gæster kan som regel låne én ved indgangen. Kippah siges ofte at symbolisere og markere, at mennesket står under den hellige Gud.

 

Kvinder er som sagt adskilt fra mændene i de ortodokse menigheder, og gifte kvinder bærer normalt hat. I Københavns synagoge holder kvinderne til på balkonen.

 

Foruden kippah bærer mændene i menigheden under visse dele af gudstjenesten et bedesjal, der sammen med andre religiøse genstande, f.eks. en bønnebog, ofte ligger i et særligt privat rum i de bænkerækker, der findes i salen.

 

I modsætning til f.eks. en gudstjeneste i en folkekirkelig luthersk-protestantisk kirke er deltagerne i den jødiske gudstjeneste ofte i bevægelse i rummet. Stemningen kan glide fra det meget højtidelige og rituelle til det afslappede og uformelle, og kulten ligner i så henseende f.eks. den ortodokse gudstjenste eller kult i hinduismen.

 

En fuldgyldig gudstjeneste kræver i øvrigt ti mænd over pubertetsalderen (13 år), en såkaldt minjan , men ikke nødvendigvis en synagoge.

 

Synagogerne har også gennem århundreder fungeret som en slags skole, fordi børnene her læret at læse de hellige skrifter, Torah.

 

 

NetSpirit

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere