Muhammad og tidlig islam

Muhammad er efter islamisk opfattelse den sidste af en lang række profeter.

 

Muhammad er efter islamisk opfattelse den sidste af en lang række profeter. Efter ham kommer der ikke flere. Han er "profeternes segl". Det er den væsentligste grund til, at Bahai og Ahmadiyya, der begge regner med en profet efter Muhammad, af flertallet af muslimer anses for kætterier og ikke-muslimske.

 

Selv om man ofte fremhæver, at der ikke skal gøres forskel på profeterne, må Abraham, Moses og Jesus (der ifølge islam er profet, men ikke Guds søn), regnes for de største før Muhammad. Moses og Jesus fik begge åbenbaret en hellig bog, men disse og dermed Guds budskab er kun delvist overleveret i henholdsvis Torah (De fem Mosebøger) og de nytestamentlige evangelier. De to skriftreligioner, jødedommen og kristendommen, er altså ufuldstændige former af den oprindelige og fuldkomne åbenbaring og religion, islam, men forestillingen forklarer, hvorfor disse to religioner og deres tilhængere kaldes "Bogens folk" og altid har nydt en priviligeret stilling i Den islamiske Verden.

 

Muhammad fik sine første åbenbaringer i 40 års alderen. Han boede i Mekka, en blomstrende handelsby, styret af Kuraishstammen, som også Muhammads slægt, den hashimitiske, tilhørte. Byen var præget af handel, og religionen centreret omkring kulten af flere guder og gudinder (polyteisme). Muhammad forkyndte med stærk religiøs følelse og indignation budskabet om den ene Gud (monoteisme), om Dommedag og om social retfærdighed og lighed.

 

Hans budskab var ikke populært, og da lejligheden bød sig emigrerede han med sine tilhængere til byen Yathrib. Emigrationen (Hidjra ) skete i 622. Dette år blev det første i den islamiske tidsregning. I Yathrib, der siden fik navnet Medinat al- nabi (Medina), "Profetens by", etableredes islam og muslimerne som et religiøst samfund (umma ) med Muhammad som både politisk og religiøs leder. Tiden i Medina og indretningen af dette første islamiske samfund spiller en central rolle for de fleste muslimer, og det er ofte dette islamiske "ursamfund", der tjener som en slags model for nutidige muslimers vision om et islamisk samfund præget af hengivenhed til Gud og social retfærdighed.

 

I 630 erobrede Muhammad Mekka og Ka´ba'en, en terningformet bygning, som Ibrahim (Abraham) ifølge traditionen byggede sammen med sin søn Ismael som den første monoteistiske bedeplads. Ifølge andre islamiske traditioner er dette sted også udgangspunktet for verdens skabelse, og Mekka er derfor på mange måder Verdens Midtpunkt og en slags symbol for den ene Gud. Det er derfor ikke underligt, at alle muslimer, hvis det er dem muligt, én gang i livet skal drage på valfart til Mekka, at troende og udøvende muslimer under bønnen vender sig mod Mekka, at døde begraves med ansigtet vendt mod Mekka, og at moskeer og bygninger orienteres i retning mod Mekka.

 

Muhammad døde i 632, og hans funktioner som religiøs og politisk leder skulle overtages af en anden. Spørgsmålet om hvem, der var den rette efterfølger og stedfortræder (khalif ) blev årsag til den første splittelse indenfor islam. Et flertal mente, at kaliffen skulle vælges blandt de bedst kvalificerede mænd, mens et mindretal, samlet omkring profetens fætter og svigersøn, Ali, mente, at kaliffen skulle være blodbeslægtet med Muhammad. Flertallet sejrede, og da Ali og siden også hans søn Husain var blevet dræbt (Husain i slaget ved Kerbela i 680), var splittelsen mellem flertallet af muslimer, kaldet sunnitter, og mindretallet, kaldet shiitter (efter shi'at Ali= Alis parti), en kendsgerning.

 

Sunni-muslimer anser de fire første khaliffer (Abu Bakr, Umar, Uthman og Ali) for retledte, og deres skik og sædvane (sunna ) har som profetens sædvane normativ status. For shia-muslimer er det kun Ali, der gælder som retledt, og Ali bliver samtidig den første imam, en titel, der i shia-islam rummer meget mere end i sunni-islam, hvor ordet normalt blot betyder "leder af bønnen".

 

 

NetSpirit

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere