Allah's Lov (Sharia)

Ifølge islam begynder historien med Allah og Allah's skabelse af verden og de første mennesker, Adam og Eva.

 

Ifølge islam begynder historien med Allah og Allah's skabelse af verden og de første mennesker, Adam og Eva. De var også de første muslimer, men de syndede og kom væk fra "den rette vej" og det sande gudsforhold. Derfor måtte Allah åbenbare sin vejledning og mening med livet til en lang række af profeter. Det er menneskets opgave at leve på en sådan måde, at den oprindelige helhed, fred og harmoni for den enkelte, i samfundet og i verden, kan reetableres. Og det kan den, hvis alle "hengiver sig til Allah", dvs. indretter deres tanker og liv på den ene Gud (Allah) og i henhold til de anvisninger på det rette liv, som Gud har åbenbaret for menneskene.

 

Allah's endegyldige vejledning og mening med livet blev åbenbaret til Muhammad og givet i form af Koranen. I Koranen taler Allah, og i Koranen og de overleveringer, der rummer profeten Muhammads skik og brug ,sunna , sådan som de er overleveret i de såkaldte traditionssamlinger , ahadith (ental: hadith ) finder den troende muslim Guds udtrykte mening med verden og menneskelivet. Koran og sunna udgør fundamentet for islams tro og praksis.

 

Til forestillingen om den ene Gud og den skabte verden som en enhed og helhed hører også forestillingen om, at mennesket idéelt set bør indrette hele sit og samfundets liv i overensstemmelse med Guds mening; i Koran og sunna kan mennesket finde anvisninger på, hvordan hele livet indrettes. Derfor kan det være svært at afgrænse religionen islam til f.eks. forestillinger om Gud, engle, profeter, Dommedag og til rituelle handlinger som bøn, faste og valfart, og derfor kan islam opfattes som en religion, der omfatter ikke kun den enkelte muslims private tro og rituelle praksis, men også samfundets indretning, sådan som det kommer til udtryk i statens lovgivning, politik og økonomi.

 

Et sådant udvidet religionsbegreb er kendt fra mange religioner. Det ligger imidlertid langt fra f.eks. det snævre religionsbegreb, der er bestemt af en kristen, især protestantisk opfattelse. Her er stat og kirke, verdslig lovgivning og kirkeret skarpt adskilte størrelser, og selv om kristen religion i høj grad siges at vedrøre det enkelte menneskes forhold til andre mennesker, er "religion" primært defineret som tilhørende den enkeltes privatsfære, og gudsdyrkelse er derfor også primært den enkeltes sag og noget, der foregår under gudstjenesten i kirken.

 

En af de brændende debatter i Den muslimske Verden i dag gælder netop spørgsmålet om, hvilket religionsbegreb, det brede eller det snævre, der bør gælde, og samtidig er det ofte netop spørgsmål vedrørende dette, der optager ikke- muslimer i Vesten. Som regel er det centrale begreb i debatten Sharia. Diskussionen drejer sig om, hvorvidt Sharia kan og skal anvendes i alle livets anliggender, i samfundet såvel som i den enkeltes liv.

 

Det er i denne sammenhæng vigtigt at gøre sig klart, at der er ikke enighed blandt muslimer om, hvordan Sharia bedst kan oversættes eller forstås; ofte oversættes det med "Den guddommelige Lov" eller "Allah's Lov" for at angive det absolut bindende, gudgivne og evigtgyldige. Her er "Guds mening med livet" og "Allah's anvisninger" forsøgvist brugt til at forklare et centralt aspekt af Sharia- begrebet.

 

Der er to hovedtendenser i debatten som den føres i Den muslimske Verden: Den ene er, at Sharia skal fungere som betegnelse for de overordnede vurderinger, normer og principper, som Koranen og Muhammads sunna udgør og at Sharia skal betragtes som vejledende for lovgivning. Den anden, mere radikale, tendens hævder, at Sharia, forstået som det regelsystem, specialisterne udleder af Koranen, sunna og de forskellige retsskolers traditioner, skal udgøre retssystemet.

 

Sidstnævnte opfattelse er hidtil ikke realiseret fuldt ud i nogen af de muslimske lande. Selv i Iran og Saudi-Arabien findes der retsregler, hvor der afstås fra en absolut anvendelse af sharia-retten, og i de allerfleste muslimske lande har det europæiske retssystem siden kolonitiden været dominerende på næsten alle områder , familie- og arveret dog undtaget.

 

I debatten om islamisk ret, både i Europa og Den muslimske Verden, gælder diskussionen desuden især spørgsmål om kvindens stilling og strafferet. Til tider opstår der også diskussioner og konflikter vedr. klædedragt . f.eks. spørgsmålet om pigerne skal bære hovedtørklæde ,hidjab , i skolen, mad , hvor det bl.a. gælder forbudet mod svinekød og blod og endelig vinforbudet.

 

 

NetSpirit

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere