Familien og familiemønstret

I den del af islamisk ret, der vedrører familie- og arveret, gælder forskellige regler for mænd og kvinder.

 

Det fremgår af Koranen, at de to køn er lige meget værd, lige gode, men begavet med forskellige talenter, således at de kan suppplere hinanden og tilsammen sikre det overordnede: at familien som helhed trives og Guds intentioner realiseres.

 

Den traditionelle opfattelse er, at kvindens talenter og natur gør det naturligt og - eftersom Gud har skabt alt - dermed religiøst rigtigt, at hun styrer hjemmet og står for opdragelsen af børnene; manden derimod står for arbejdet uden for hjemmets fire vægge og for forsørgelse af familien.

 

Det betyder ikke automatisk, at kvinder ikke skal have en uddannelse, for det fremhæves også i Koranen og ofte af muslimer, at det at erhverve sig viden er en religiøs pligt for troende muslimer, både mænd og kvinder.

 

I den del af islamisk ret, der vedrører familie- og arveret, gælder forskellige regler for mænd og kvinder. Manden har principielt ret til at have op til fire hustruer, kvinden har kun ret til een mand. Manden har ubetinget ret til skilsmisse, hustruen betinget ret. Manden har pligt til og er eneansvarlig for at forsørge familien; kvinden har fuld ejendomsret også til sin (eventuelle) arbejdsindkomst, og hun skal ikke bidrage til at forsørge familien. Manden skal give en brudegave til sin hustru; manden har ret til at indgå nyt ægteskab umiddelbart efter skilsmisse; kvinden skal vente en periode for at sikre, at hun ikke er gravid.

 

Når det gælder arveretten er kvindens arvelod generelt det halve af mandens. Det samme gælder gyldighed af vidneudsagn. Børnene tilhører mandens familie. Det betyder, at manden kan indgå ægteskab med kvinder af en anden religion , for børnene hører stadig til mandens familie og religion, mens den muslimske kvinde kun kan gifte sig med en muslim.

 

Principielt set er der altså forskelle i både rettigheder og pligter. Man skal dog være opmærksom på, at der er forskel mellem retstraditionens principielle syn og de enkelte kulturers, samfunds og familiers praksis.

 

Ikke kun fordi enkelte muslimske lande har justeret og ændret på den traditionelle familie- og arveret, men også af andre grunde. F.eks. får mandens ret til at have flere hustruer i praksis ikke særlig stor betydning , fordi den er ledsaget af så mange forpligtelser, at den kun sjældent bruges i vore dage. Det er også værd at bemærke, at ægtefællerne i forbindelse med udfærdigelsen af ægteskabskontrakt kan indføje bestemmelser, der giver kvinden specifikke rettigheder, f.eks. retten til at tage arbejde eller få en uddannelse.

 

 

NetSpirit

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere