Fester go overgangsritualer (Islam)

Det islamiske måneår er på 354 dage, 11 dage (eksakt 11 1/4 dag) kortere end solåret.

 

Den religiøse kalender er en månekalender. Det islamiske måneår er på 354 dage, 11 dage (eksakt 11 1/4 dag) kortere end solåret. Med en aktuel islamisk festkalender i hånden kan man altså regne sig nogenlunde frem til, hvornår de næste års forskellige fester falder, idet de årligt forskydes "bagud" med 11-12 dage.

 

De mest almindelige fester og overgangsritualer er:

 

 

Profetens fødselsdag (Mawlid al Nabi)

Fejres til minde om Muhammads fødsel den 12. i måneden Rabi al-Awwal. Festen er forskellig fra område til område, men oftest holdes en speciel prædiken, der fortælles og synges om profeten, moskeerne oplyses, og man spiser godt og rigeligt. Fyrværkeri kan også finde sted. Da denne fest, ligesom de mange andre fødselsdagsfester for de mange lokale helgener, ikke er del af den normative islam, som alene henholder sig til Koranen og sunna (profetens sædvane), og da den kan minde visse ortodokse muslimer for meget om helgen- og afgudsdyrkelse, er den forbudt visse steder, bl.a. i Saudi-Arabien. Mawlid fejres også af muslimer i Danmark, men er så ofte henlagt til en weekend, fordi den især fejres om natten.

 

Muhammads himmelfart (Laylat al Miraj)

Ifølge traditionen blev Muhammad på et tidspunkt af ærkeenglen Gabriel transporteret til Jerusalem. Fra den klippe, over hvilken Klippemoskéen idag rejser sig, foretog han en rejse til himmelen og underverdenen. I himlen bad han sammen med de tidligere profeter, Moses og Jesus, og ifølge visse traditioner fik han en særlig viden og indsigt i Guds planer og Koranen. Dagen fejres forskelligt fra land til land, men som regel er der prædiken i moskeerne i forbindelse med en fællesbøn.

 

Nytår

Valfartsmåneden er årets sidste måned. Den første måned i det nye år hedder Muharram, og nytåret fejres med moskebesøg og sociale visitter. Da den muslimske tidsregning tager sin begyndelse i 622 e.v. t. med profeten og hans følgesvendes emigration (hidjra ) til Medina, er nytåret også en fest, hvor man mindes disse begivenheder.

 

Muharram-festen

For shia-muslimer udgør de første 10 dage af Muharram-måneden en fest i sig selv, idet man her mindes martyrerne, og især imam Husains martyrium og død ved Kerbela år 680 e.v.t. De første 9 dage har man sørgetøj på , og i fortællinger og dramaer mindes man de ulykkkelige begivenheder. Festen, der fordømmes af mange sunni-muslimer på grund af de ofte ekstatiske optrin, kulminerer på 10. dagen med processioner, hvor deltagerne bl.a. bærer billeder af Hussains gravmoske og pisker og slår sig selv. Ligesom ved andre religiøse fester er der et særligt måltid, og der er tradition for, at særlige religiøse fonde står for det.

 

Ashura

Den 10. Muharram er også en festdag for sunni-muslimer. Den fejres til minde om dagen, hvor Nuh (Noah) forlod arken og betrådte den nyfødte og rensede jord. På denne dag åbnes dørene til "Verdens centrum", Ka'baen i Mekka, og frivillig faste på denne dag er særlig fortjenstfuldt.

Herudover kan det nævnes, at shia-muslimer fejrer en del fester, der er knyttet til deres forestillinger om imamerne, og at folkelig islam kender til et utal af fester, hvor det er de lokale helgener og helgeninder, der fejres. Især er det populært at fejre deres fødselsdage. Også både den folkelige og mere institutionaliserede form for islamisk mystik, sufismen, har sine særlige fester.

 

Omskæring

Drengebørn kan omskæres allerede i forbindelse med fødslen (inden 7. dagen), men ellers sker det senere, som regel inden drengen er fyldt 10 år. Omskæringen af drengebørn begrundes i overleverede traditioner. Omskæring af piger er ikke almindelig, men finder sted i visse muslimske lande især i Afrika; omskæring af piger er også i muslimske kredse en særdeles omdiskuteret praksis.

 

Aqiqa

På 7. dagen efter fødslen har man et ritual ( aqiqa ), hvor man bl.a. barberer barnets hoved og giver en sum svarende til vægten af håret i guld eller sølv i almisse. Samtidig kan navngivning finde sted. De fleste muslimer bærer navne, der genfindes i den religiøse tradition, og som med f.eks.et abd (tjener) er koblet til et af Guds mange tilnavne, f.eks. Rahman ("den Barmhjertige").

 

Ægteskab og bryllup

Vielse og bryllup har ikke sakramental karakter i islam. Det centrale ved indgåelse af ægteskab er den kontraktlige aftale parterne imellem. Heri fastslås parternes respektive økonomiske tilgange og indbyrdes rettigheder. En imam kan være parterne behjælpelig med at sikre, at kontrakten er i overenstemmelse med det den religiøse lov, og imamen vil også ofte været inviteret med til bryllupsfest. Bryllupsfesten holdes privat, men det er ikke ualmindeligt, at slægternes mænd afholder en særlig fælles bøn i den moske, der hører til. De fleste ægteskaber blandt indvandrere indgås og fejres i hjemlandet, især hvis den ene part indtil indgåelsen har været bosiddende dér.

 

Begravelse

Begravelsesritualerne varierer fra land til land og fra gruppe til gruppe, men generelt gælder flg.: Liget vaskes omhyggeligt af personer af samme køn som afdøde og iføres ligklæde. Vaskningen af liget foregår på foreskrevet vis og må forstås i sammenhæng med de øvrige renhedsforestillinger og rituelle renselser. Liget, der traditionelt ikke anbringes i kiste, men på en båre, føres så hurtigt som muligt efter dødens indtræden og den rituelle vask til et sted, hvor en særlig begravelsebøn fremsiges. Herefter bæres båren til gravpladsen, og der er forskellige forskrifter for i hvilket tempo og på hvilken måde følget skal bevæge sig. På gravpladsen lægges afdøde i jorden på højre side med ansigtet vendt mod Mekka.

 

 

NetSpirit

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere