Andre muslimske retninger

Stridigheder mellem de allerførste muslimer om, hvem der var Muhammads rette efterfølger var hovedårsagen til dannelsen af de forskellige retninger.

 

Shia - muslimske retninger

Stridigheder mellem de allerførste muslimer om, hvem der var Muhammads rette efterfølger, og uenigheden førte til dannelsen af shia-islam. Shi´itterne anerkender ikke de tre første khaliffer. De mener, at kun direkte efterkommere af profeten kan anerkendes som ledere. Ali var profetens svigersøn, gift med datteren Fatima, og Ali betragtes som den første efterfølger.

 

Shi´itterne benævner profetens efterfølgere imamer , og ordet har her en videre betydning end i sunnittisk islam, hvor det betegner bønnelederen. Shi'itterne mener, at profetens karisma blev videregivet i den direkte arvefølge, og at imamen er i besiddelse af den fra profeten videregivne ret til at dømme om islams sandheder, dvs. kan viderebringe Guds sandhed til menneskene.

 

For mange shia-muslimske sekter har religionen så at sige to dimensioner. Den ene er den " ydre" (zahir ). Den omfatter det, som enhver kan læse og forstå af Koranen og andre skrifter (shia-islam har sine egne traditionssamlinger) og det, som man gør (ritualer m.v.). Den anden er en "indre" ( batin ), som kun de udvalgte og indviede kan når frem til.

 

De store fortidige skikkelser har haft indsigt i sidstnævnte dimension, men også almindelige mennesker kan stræbe efter at nå frem dertil. Dette indre eller erkendelsesmæssige element spiller en varierende rolle i de forskellige shiittiske sekter, hvoraf nogle er så ekstreme i deres spekulationer og teologi, at de f.eks. er forbudte i Iran, og af flertallet af muslimer ikke regnes for muslimske.

 

 

Tolv-imamlinjen (imamitter)

Den største retning indenfor shia-islam er de såkaldte "tolvere", imamitter. Det er denne gren af shia-islam, der dominerer i Iran og Irak. Retningen har fået sit navn, fordi tilhængerne mener, der har været ialt 12 imamer. Den tolvte døde ikke, men forsvandt og vil engang vende tilbage som "Mahdi", dvs. Messias.

 

De tidlige tragiske hændelser i islams historie spiller en afgørende rolle i det ydre religiøse liv i shia-islam. Slaget ved Kerbela, hvor kaliffens hær dræbte Alis søn Husain, men også andre imamers tragiske død, står markant i fromhedslivet. Imamernes gravmoskeer besøges med samme entusiasme som Mekka, og når man beder lægger man panden mod en klump jord taget fra sletten ved Kerbela.

 

 

Ismailiyya

Ismailiyya er en gruppe indenfor shia-islam, der betragter Muhammad ibn Isma'il, barnebarn til den 6. imam, Dja'far al-Sadiq, som den 7. imam ( "tolverne" betragter dennes broder Musa al- Kazim som den legitime imam efter faderen Dja'far al-Sadiqs død). Ismailitterne udviklede et kritisk syn på den abbasidiske families krav på kalifværdigheden og grundlagde i slutningen af det 8. århundrede en bevægelse, hvis målsætning var at indsætte en ny leder for det islamiske samfund.

 

Bevægelsen betegnes under eet som ismailiyya, men i virkeligheden var der tale om flere indbyrdes uenige grupper, med hver deres syn på, hvem der skulle være leder af det islamiske samfund. Den ismailitiske bevægelse havde i 909 held til at hylde en fatimidisk kalif i Nordafrika. Da bevægelsen i 967 sikrede sig kontrollen over Egypten, blev det fatimidiske kalifat overflyttet til Cairo. Det gik til grunde i 1171.

 

Flertallet af nutidens ismailiyya-muslimer betragter Agha Khan som deres religiøse og kulturelle overhoved. Betegnelsen Agha Khan blev første gang brugt, da den iranske qadjar-shah Fath Ali i det 18. århundrede udnævnte en ledende ismailiyya-muslim til Agha Khan, en ærestitel, der siden er gået i arv til dennes efterfølgere. Ismailiyya-muslimer er i dag først og fremmest bosat i Yemen, Pakistan, Indien og Østafrika.

 

Også i ismailiyya-islam skelnes der teologisk mellem det, der er "ydre" ( zahir) og det, der er "indre" ( batin). Åbenbaringen, som den fremtræder i Koranen, er zahir, men efter ismailitisk opfattelse er den sande betydning af åbenbaringen skjult (batin). Den rigtige forståelse af islam forudsætter ifølge ismaillyya en særlig tolkning, der også er utilgængelig for flertallet af ismaillyya-muslimer. Efter ismailitisk opfattelse er der syv tidsaldre.

 

Hver tidsalder indvarsles af en profet, der åbenbarer en ny del af den guddommelige åbenbaring. Følgende syv profeter har indvarslet hver ny periode: Adam, Noah, Abraham, Moses, Jesus og Muhammad. Den syvende imam vil på et tidspunkt komme igen som al-mahdi (den retledte) og ophæve de bestemmelser, der er blevet åbenbaret af Muhammad.

 

 

Alawier

Alawierne er en gren af shia-islam, hvis tilhængere i dag primært er bosat i det nord-vestlige Syrien og i det syd-østlige Tyrkiet. Alawiernes historie går tilbage til det 9. århundrede, hvor en person ved navn Muhammad ibn Nusayr al-Namiri, der var elev af den 10. shiitiske imam Ali al-Hâdî gjorde krav på at være profet. Den alawitiske tradition gør også gældende, at den 11. imam al-Hasan al-Askari (død 874) overdrog ibn Nusayr en ny åbenbaring, der siden blev den alawitiske gruppes religiøse fundament.

 

Alawierne er i den islamiske overlevering frem til begyndelsen af det 20. århundrede kendt som nusayrier efter Muhammad ibn Nusayr, og først et skrift fra begyndelsen af dette århundrede introducerede betegnelsen alawier, der nu er den almindelige for tilhængere af denne del af shia-islam.

 

Efter alawitisk opfattelse var profetens fætter Ali (Ali ibn Abi Talib) en guddommelig inkarnation, og Ali lovprises og æres derfor hos alawierne på linie med profeten Muhammad. Den alawitiske teologi er delvis hemmelig, men det vides, at alawitisk teologi og religion har indarbejdet elementer af bl.a. kristen gnosticisme og af præ-islamisk iransk religion. Således fejrer alawierne det iranske nytår ( nawrûz ). Det indgår også i alawitisk tro, at den fysiske fremtrædelsesform er en slags straf for menneskets oprør mod Gud. Nogle er dømt til evig fysisk form, medens andre kun for en tid er bundet til en fysisk form.

 

Alawierne tror på syv åbenbaringer. I forbindelse med hver guddommelig åbenbaring ma'nâ, optræder to "begreber eller substanser betegnet som henholdsvis "navnet" ,ism, eller "sløret", hidjâb, og "porten",bâb. Som ma'nâ opregner alawierne Abel, Seth, Josef, Joshua, Asaf, Skt. Peter, Ali ibn Abi Talib og de efterfølgende 11 imamer i 12-imam-rækken. Deres sande karakter skjules af tilstedeværelsen af en ism eller en hidjâb af hvilke alawierne opregner Adam, Noah, Jakob, Moses, Salomon, Jesus og Muhammad. Disse følges hver især af en bâb. Muhammads bâb er efter alawitisk opfattelse Salmân al-Farsî, en af Muhammads første tilhængere af persisk oprindelse.

 

Bindeleddet mellem de guddommelige imamer og de indviede troende er den aktuelle bâb. Muhammad ibn Nusayr betragtes således som den 11. imams bâb, og alawierne kan på den måde gøre krav på at være de sande shia-muslimer. Den, der anerkender den enkelte ma'nâ, kan undgå at knyttes til en fysisk form og omdannes i stedet til en stjerne, der kan skue det guddommelige lys.

 

På det almindelige religiøse plan karakteriseres alawitisk religion af helgendyrkelse, ligesom der mange steder finder dyrkelse sted af kilder og træer. Alawierne efterlever ikke de fem søjler, sådan som sunni- og shia-muslimer gør det. Den alawitiske faste varer 12 dage og afholdes i begyndelsen af den første islamiske måned, muharram.

 

Alawierne foretager ikke hadj, dvs. pilgrimsfærden til Mekka. Med tiden indføres alawitiske mænd i den alawitiske religion, hvis teologiske indhold er hemmeligt for ikke indviede. Det sker for både mænd og kvinder gennem initiation i en ny gruppe med efterfølgende religiøs belæring.

 

Alawierne bruger ikke moskeer. Den vigtigste religiøse fest, der betegnes ain-i cem , afholdes flere gange årligt. Den ledes af en særlig person betegnet dede med hjælp fra særlige hjælpere, kaldet asik . Under festen udføres danse og forskellige meditationsøvelser. Symbolsk gennemspilles i ain-i cem menneskets vilje til at hengive sig til Guds vilje.

 

 

Ahmadiyya

Ahmadiyya blev stiftet i 1889 i Qadian i Punjab af Mirza Ghulam Ahmad (1835-1908). Han erklærede, at han havde modtaget åbenbaringer og var kaldet af Gud til at grundlægge en ny menighed. Han erklærede sig selv for at være al- masih og Mahdi og senere, i 1904, også for en avatar af den hinduistiske gud, Krishna. Efter hans død valgtes en kalif, dvs. stedfortræder, for ham og ved dennes død i 1914 valgtes Mirza Ghulam Ahmads søn, Mirza Bashiruddin Mahmud Ahmad, til khalif. Samtidig blev bevægelsen delt i to, Qadian og Lahore-Ahmadiyya efter en strid om den rette opfattelse af stifteren.

 

Qadian-Ahmadiyya er den største og mest indflydelsesrige gren, og allerede under den 2. kalif blev Ahmadiyya-organisationer oprettet andre steder i verden, også i Vesten. Efter Indiens deling blev bevægelsens hovedkvarter flyttet til Pakistan, hvor bevægelsen byggede en lille by, Rabwah, der siden har udgjort bevægelsens center. Den nuværende kalif for Qadian-Ahmadiyya, Mirza Tahir Ahmad, valgtes i 1982.

 

Ahmadiyya anser sig selv for en muslimsk reform-bevægelse, men flertallet af både sunni- og shiamuslimer anser Ahmadiyya for ikke-islamisk og bevægelsen undertrykkes i de fleste islamiske lande. I Pakistan, hvor Ahmadiyya længe har været et politisk problem, og hvor modsætningerne mellem Ahmadiyya og majoriteten af muslimer har ført til uroligheder og vold, indførtes i 1984 en anti-Ahmadiyya-forordning, der giver Ahmadiyya status som ikke - islamisk minoritet. Kaliffen etablerede derfor et midlertidigt center i London, idet Rabwah dog fortsat fastholdes som hovedsæde for bevægelsen.

 

Når Ahmadiyya betragtes som ikke-islamisk af flertallet af muslimer, skyldes det bevægelsens grundlæggende opfattelse, nemlig at stifteren var en ny profet, den forjættede Messias, al-masih og Mahdi, dvs. den, der skal påbegynde den verdensomspændende fornyelse af islam og den ganske verden.

 

Ahmadiyya baserer deres verdensomspændende mission på en særlig fortolkning af begrebet djihad . Det forstås udelukkende som en åndelig og praktisk anstrengelse for at udbrede islam, dvs. som mission. Fortolkningen af djihad som "anstrengelse" er vidt udbredt i islam, men som regel tænker man så primært på den enkelte muslims anstrengelser for at blive ren og stærk i troen.

 

Samtidig forholder Ahmadiyya sig i skrift og tale ofte stærkt kritisk overfor andre tolkninger af djihad, f.eks. som "hellig krig". Ahmadiyya mener, at djihad kun kan tolkes som væbnet kamp, hvis det er kamp for religionsfriheden. Den vigtigste missionsstrategi for Ahmadiyya er udgivelse af publikationer og invitationer til møder og foredrag.

 

I øvrigt gælder for ahmadier som for andre muslimer de såkaldte fem søjler, idet man dog, i forbindelse med at man aflægger en troskabsed ( bay'at ) overfor bevægelsen, tilføjer trosbekendelsen en bekræftelse af, at Mirza Ghulam Ahmad er den forjættede Messias. Siden midten af 70'erne har ahmadier formelt været forment adgang til at deltage i valfarten til Mekka. Ahmadier følger også de forskrifter, der i øvrigt findes i Koran og sunna, og man retter sig efter den ældste af de fire sunnittiske retsskoler, den hanafitiske.

 

En særlig Ahmadiyya fest er Ijtema, en fest med samvær af forskellig slags, sportskonkurrencer, religiøse konkurrencer m.v.

 

Ahmadiyya angiver selv vidt forskellige tal for hvor mange medlemmer de har. Afhængig af om man besøger den officielle site, den danske site etc. varierer angivelsen af bevægelsens størrelse fra omkring 65 millioner medlemmer til omkring 200 millioner. Unægteligt lidt af et spring! Givet er det dog, at Ahmadiyya har haft stor succes med sin mission, ikke mindst i Vestafrika. Bevægelsen har tusinder af moskeer i Afrika, Mellem- og Sydamerika, Europa og USA, samt i Indien og Pakistan. Bevægelsens centrum i Europa er The Working Mosque i England. Bevægelsen styres fra hovedsædet i Pakistan.

 

 

NetSpirit

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere