Vores mission

 Da missionsbefalingen er lige så vigtig og dermed gældende i dag, som den var for over 2000 år siden, arbejder valgmenigheden Church of Love helt målrettet for en kristelig integration iblandt nydanskere ved at fortælle dem om "livets ord", så de kan tage imod Jesus Kristus som deres personlige frelser.

 

Vi tror også, at mission og sendelse er begrundet i Guds eget treenige væsen, i faderens opsøgende kærlighed over for verden gennem Kristi komme og ved Åndens udgydelse (Missio Dei). Derfor er mission et udtryk for, at Gud elsker sin skabning og ønsker at forenes med den. Kirkens karakter af at være sendt til verden skal derfor forme og gennemstrømme Kirken og den kristne forsamling i alt det, den og de er og gør.

 

Eftersom menighederne i valgmenigheden Church of Love hovedsageligt består af konvertitter, er det os mere nærliggende i første omgang at sætte fokus og kræfterne på mission blandt muslimer, det vil sige folk fra Mellemøsten og øvrige muslimske lande. Men dette har ikke udelukket os af missionen blandt andre nationaliteter samt etniske danskere.

 

Hjemmesiden bruger cookies Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere